Når du har fundet ud af hvilket produkt du ønsker, så sørg altid for at indhente den korrekte specifikation/template. Find den korrekte specifikationer/template
her, findes den ikke her, kan du kontakte en af Dicentias medarbejdere.
Indstil dit program korrekt
Uanset hvilket program du vælger at udarbejde dit artwork i, er der et par ting der er gode at få indstillet korrekt inden du går i gang:
Dokumentet skal være sat til farverummet CMYK
Profilen skal være sat til ISO coated v2 (eller alternativt være slået fra) Du kan hente profilen, samt se opsætning
her.Sørg for at dokumentet at sat op til at have 3 mm beskæring
Sætte opløsningen på dokumentet til 300 dpi
Visse typer af produktioner kræver forskellige former for logoer, vi har et udvalg af logoer som du kan hente
her.
Når du er i gang med at udarbejde dit artwork, er det en god idé at holde øje med, at de forskellige elementer overholder følgende:
Indsætter du billeder, så sørg for at de er i 300 dpi
Vær opbærksom på at dpi'en ændrer sig, hvis du skalerer billedet i programmet
Hvis større områder ønskes helt sorte, anbefaler vi at benytte en firefarve sort, da en ren sort vil gå hen og fremstå grålig
For tryksager: (C:40, M:30, Y:30 K:100)
For labels: (C:60, M:40, Y:40 K:100)
Gråtoner i firefarver cmyk skal sættes sådan sammen, at den sorte farve vægter mest
Er den firefarvede gråtone sat anderledes sammen, kan den grå farve ende med at få et farvestik
Hold informativt materiale, som fx tekst og logoer i en afstand af 2 mm fra skærekanten
Tekst og logoer er i vektor
Disse elementer kan sagtens trykkes som bitmap elementer, men det vil give det flotteste resultat hvis de ligger som vektor.
Sort tekst, logoer og stregkode bør ligge i 1 farve sort (C:0, M:0, Y:0 K:100), og overprint skal være slået til. Overprint vækrtøjet finder du typisk i fanen Attributes'
Skriftstørrelsen bør ikke være mindre end 6 pt
Ved negativ tekst skal du sørge for at vælge en font med rimelig tykkelse, sørg for at fonten ikke har dele der er mindre end 0,18 mm
Bliver fonten for tynd, kan den blive meget gnidret at se på, eller i værste fald blive helt ulæselig
Streger skal holdes på minimum 0,1 mm, negative streger på minimum 0,18 mm
Stregkode skal minimum være 30 mm bred og de korteste streger min. 5 mm høj, læs mere om stregkoder
her.
Tjek dit dokument igennem inden du sender det til tryk
Dokument skal være gemt som højopløst pdf
At beskæringen er kommet med i pdf'en
At artworket ikke indholder større trykflader med samlede trykværdier over 330%. Er der negativ tekst ovenpå eller større farveflader så er vores anbefaling at den ikke overstiger 280-310%.